GalleriErlingLund

Mit navn er Erling Lund - født 1949 i Ballum, opvokset med vadehavet og den sønderjyske marsk som nærmeste naboer.

Jeg er autodidakt maler. Efter mange års søgen og eksperimenteren med forskellige teknikker og udtryksformer har jeg fundet min stil , som jeg kalder kontemporær abstrakt ekspressionisme, som ved første øjekast er nonfigurativ, men ved nærmere iagttagelse  gemmer figurer af mennesker og lignende væsener, akkurat på samme måde, som når man på en dejlig  sommerdag ligger på ryggen i græsset og ustandselig finder nye figurer i de drivende skyer. I maleprocessen forsøger jeg at udtrykke følelser i stedet for at illustrere dem på lærredet. For mig er det færdige billede ikke væsentligt - det er processen, der afbilder mine bevægelser, energi, følelser, sindsstemning. Den tørrede, velduftende oliemaling på lærredet er det op til beskueren at tage stilling til....